Dynaudio Innovationshus, Skanderborg - logo

Dynaudio Innovationshus, Skanderborg

Dynaudio A/S er en af de førende producent af high-end HI-FI løsninger til en bred vifte af kunder, herunder bilmærkerne VW og Bugatti.

Det nye innovationshus placeres som et selvstændigt rektangulært bygningsvolumen i 3 niveauer. Arkitektonisk består huset af 3 elementer: Basen, Dækkene og Kuben. Kontorfaciliteterne disponeres på stue og 1.sal som åbne, fleksible, arbejdsområder på ”lette” dæk med udsyn og tæt kontakt til de grønne omgivelser. ”Dækkene” så at sige svæver over ”basen”; bygningens mere lukkede parterreetage, indeholdende alle lydmåler- og testfaciliteter. ”Kuben” udgøres af bygningens topmoderne lydmålerrum på 13x13x13 m der går gennem alle etager og hvorom alle husets funktioner organiseres i et åbent miljø præget af dynamik og transparens. Fra ”dækkene” er der via store cirkulære vinduer mulighed for indkig fra etagerne og ind i selve lydmålerrummet. Både ude og inde afspejler husets moderne arkitektur den høje kvalitet og finesse som kendetegner Dynaudios HI-FI produkter. Vægten er lagt på en enkel, nordisk, materialeholdning, hvor stofligheden skaber nuancer og understreger det arkitektoniske koncept. I udgangspunktet for valget af materialer er det tilstræbt, at R&D bygningen fremstår med et raffineret materialemæssigt tema og udtryk, der indgår i samspil og harmoni med områdets kontekst, der på en gang fremstår landskabeligt og industrielt.

Udformningen af huset er foregået i et tæt samarbejde mellem rådgiverteamet og Dynaudios udviklingsafdeling for opnåelse af de optimale tekniske og funktionelle rammer for den videre udvikling af virksomheden kerneprodukter.

Dynaudio Innovationshus, Skanderborg - perspektiv
Dynaudio Innovationshus, Skanderborg - indkig
Sted
Sverigesvej, Skanderborg
Omfang
1.600 m²
Bygherre
Dynaudio A/S
Team
Alectia A/S (Bygherrerådgiver), Niras A/S
Ydelser
Totalrådgivning, idéoplæg, dispositionsforslag, projektforslag, myndighedsprojekt, udbud i hovedentreprise samt fagtilsyn
År
2016
Anlægssum
30 mio. kr.
Præmiering
Skanderborg Kommunes Arkitekturpris 2017
Dynaudio Innovationshus, Skanderborg - facade med logo
Dynaudio Innovationshus, Skanderborg - facade
Dynaudio Innovationshus, Skanderborg - kontor
Dynaudio Innovationshus, Skanderborg - lydrum
Dynaudio Innovationshus, Skanderborg - trappe
Dynaudio Innovationshus, Skanderborg - detalje