RAH, Ringkøbing
Ringkøbing Amts Højspændingsforsyning, RAH, skal have en ny udvidelse bestående af et stort lager, samt en ny værkstedsdel.
Byggeriet erstatter delvist en eksisterende bygning der nedrives, og det nye lager og værksted er samlet i én bygning, der beklædes med fibercementplader i to nuancer af grå, der giver den store facade lidt farvespil.
En let skærmvæg, der går vinkelret ind på den nye hal, vil binde nye og eksisterende bygninger sammen. Skærmvæggen er en kontrast til den mere ’massive’ hal, og består af perforererede aluminiumsplader, der giver en lethed og en delvis gennemsigtighed, og hvorpå RAH’s logo dannes ud fra selve perforeringen. Skærmvæggen vil desuden være belyst om aftenen, hvilket gør RAH’s logo synligt fra hovedvejen på alle tider af døgnet.
- Sted
- Ndr. Ringvej 4, Ringkøbing
- Omfang
- 1.761 m²
- Bygherre
- RAH Service A/S
- Team
- DRIAS rådgivende ingeniører A/S
- Ydelser
- Totalrådgivning, herunder projektforslag, for-/hovedprojekt, udbud i hovedentreprise, byggeledelse og fagtilsyn i udførelsesfasen samt 1-års gennemgang
- År
- 2018
- Anlægssum
- -