Bofællesskabet Egebæksvej, Aarhus - visualisering

Bofællesskabet Egebæksvej, Aarhus

Overordnet har vi ønsket at give projektet en hjemlighed og identitet for de kommende beboere og personalet.

Bebyggelsen tilpasser sig den fine placering området nær skoven samt den øvrige nabobebyggelse.

Der har været fokus på følgende områder i projektet:

– En facadebearbejdning der giver identitet til den enkelte bolig

– En materialeholdning med gode holdbare materialer der understøtter intentionen om lys, venlighed og hjemlighed

– En bearbejdning af de nære udearealer der er rare at opholde sig i

– En farveplan der understøtter intentionerne for bebyggelsen

Der foreslås anvendt en lys gul tegl til facaderne, en teglfarve som er tilpasset den øvrige bebyggelse i området. Teglen tænkes anvendt mest som glat murværk, men med partier af reliefmurværk, hvor noget særligt skal markeres eksempelvis indgangspartier til den enkelte bolig. I vores facadebearbejdning har det været af stor betydning at man kunne se og mærke at der bliver taget vare om den enkelte bolig og dermed den enkelte beboer.

Sted
Egebæksvej, Højbjerg
Omfang
1.116 m² nybygning
Bygherre
Aarhus Kommune
Team
Enemærke & Pedersen A/S, Arne Elkjær A/S
Ydelser
Udarbejdelse af totalentreprise konkurrenceforslag
År
2017
Anlægssum
-
Præmiering
2.præmie i totalentreprisekonkurrence
Bofællesskabet Egebæksvej, Aarhus - luftpersktiv skitse