Arkitektfirmaet Frost Larsen har været bygherrerådgiver på totalrenoveringen af Bomidtvest afd. 630, Område A.
Afdelingen består af 138 almene boliger fordelt på 4 boligblokke, som blev opført i slut 50’erne. Renoveringen er en del af en helhedsplan for Østbyen, hvor boligforeningen har haft et ønske om at modernisere lejemålene, samtidig med at man i videst mulig udstrækning ønskede at bevare de traditionelle arkitektoniske kvaliteter, der var tidstypiske for 50’erne; herunder det røde murværk, de kvadratiske vinduer, den vertikale facadelinje samt gedigne robuste materialer og godt håndværk. Udover at kunne glæde sig til at flytte ind i totalt moderniserede lejligheder, har beboerne også haft mulighed for at sætte deres eget præg på egen bolig via udvælgelse af materialer. Desuden er udearealerne opdateret med nye fællesområder for beboerne
Projektet er støttet af Landsbyggefonden.
- Sted
- Jyllandsgade, Islandsgade og Finlandsgade, Ikast
- Omfang
- 12.950 m2
- Bygherre
- Bomidtvest
- Team
- Bisgaard|Ejsing, Nordstern
- Ydelse
- Bygherrerådgivning
- År
- 2020 - 2024