Jens Baggesens Vej II, Aarhus N
Projektet er resultatet af en 1. præmie i totalrådgiverkonkurrence om 118 nye ungdoms – og familieboliger i Katrinebjerg-området i det nordlige Aarhus.
Boligerne bliver en aktiv del af et attraktivt område i udvikling, der tidligere præget var af kontor – og industri bygninger, men som i løbet af få år har udviklet sig til pulserende boligområde. Bygningerne varierer i højden fra 3 – 5 etager og udformes med varierende tagflader, der i samspil med teglfacaderne og de integrerede altangange giver bygningerne et spændende og moderne udtryk.
Projektet består af 82 stk. 1-værelses ungdomsboliger, 36 stk. 3-værelses familieboliger samt fællesrum og p-kælder. På grunden ligger i forvejen 64 eksisterende ungdomsboliger, som sammenbygges med de nye boliger, så der skabes en stærk bygningsmæssig sammenhæng. Den samlede bebyggelse vil med en udvidelse bestå af i alt 182 boliger med eget køkken og bad samt fællesrum på i alt 8.500 m2.
Projektet er udbudt i fagentreprise og certificeres til DGNB-guld.
- Sted
- Jens Baggesens Vej 35-37, Aarhus N
- Omfang
- 8500 m2
- Bygherre
- TDC Pensionskasse
- Team
- LB Consult Rådgivende Ingeniører A/S, Wad Landskabsarkitekter
- Ydelser
- Totalrådgivning
- År
- 2019-2022 + 5-års-gennemgang
- Anlægssum
- Fortrolig
- Præmiering
- 1. plads i totalrådgiverkonkurrence