Marselisborghallen, Aarhus - visualisering ude dag

Marselisborghallen, Aarhus

Marselisborghallen er placeret i et helt særligt aarhusiansk område, der med Ceres Park og Arena, Tivoli Friheden, Cykelbanen og skoven mm., er præget af idræt, bevægelse og kultur.

Nu er planen at nedrive den lave sidebygning og opføre en toetagers sidebygning på samme sted med faciliteter til publikum, træning, administration samt en Multisal. Marselisborghallen har siden 1967 ligget stilfærdigt i skovbrynet og har med sine nu nedtagne lodrette mørke facadebalustre spillet op til skovens farver og træstammernes lodrette motiv. I dette konkurrenceforslag er det visionen at genfortælle dette arkitektoniske tema i en moderne, raffineret og transparent fortolkning der binder fortid og nutid sammen i et på samme tid afklaret og spændingsfyldt arkitektonisk samspil mellem bygning og omgivelser. Nybygningens facader opføres således i en kombination af glaspartier, aluminiumsplader og lodrette alu-lameller i mørk, anodiseret nuance afstemt efter den nyrenoverede stern på atletikhallen. På facaden danner de dybe alu-lameller en gennemgående, varieret filigran-struktur med reference til den oprindelige modernistiske arkitektur og skovens stammer. Den lodrette struktur fastholdes af enkelte horisontale profiler samt udhæng der markerer bygningens primære indgange.

Sted
Havreballe Skovvej 11, Aarhus
Omfang
1213 m² (nybygning)
Bygherre
Aarhus Kommune, Sport og Fritid
Team
TL Byg A/S, Frandsen & Søndergaard K/S
Ydelser
Konkurrenceforslag
År
2018
Præmiering
2. præmie i totalentreprisekonkurrence.
Marselisborghallen, Aarhus - visualisering inde