Midtjysk Boligselskab afd. 39, Poul La Cours Vej, Skanderborg
Arkitektfirmaet er totalrådgiver og bygherrerådgiver på en omfattende renovering af 145 almene boliger for Midtjysk Boligselskab afd. 39, Poul La Cours Vej i Skanderborg. Bebyggelsen er fra 1973 og består af 5 blokke og fælleshus fordelt med boliger i 3-etages blokke og et bosted for psykisk handicappede beboere i 2 etager. I 2014 er sagen, på grundlag af Arkitektfirmaets projektforslag, udbudt i totalrådgivningskonkurrence og senere hovedentreprise med Arkitektfirmaet Frost Larsen A/S som bygherrerådgiver.
Byggeopgaven består af renovering og efterisolering af klimaskærmen inkl. tag, renovering af installationer inkl. balanceret ventilationsanlæg, nye køkkener og badeværelser i alle lejligheder, installation af elevatorer i 10 opgange, ombygning af 60 lejligheder ift. Landsbyggefondens tilgængelighedskrav samt renovering af opgange og udearealer. Arkitektfirmaets rolle er som bygherrerådgiver, at sikre at bygherrens intentioner gennemføres under færdigprojekteringen og udførelse. Vi har fulgt opgaven tæt, gennemført beboerworkhops, deltaget i alle projekteringsmøder, bygherremøder og beboerinformationsmøder. I 2006 har arkitektfirmaet i øvrigt stået for opførelse af 300 m² fælleshus og i 2 omgange har vi ombygget boliger i bosted for psykisk handicappede i afd.39, i alt1.500 m².
- Sted
- Poul La Cours Vej, Skanderborg
- Omfang
- 11.400 m²
- Bygherre
- Midtjysk Boligselskab afd. 39 med støtte fra Landsbyggefonden
- Team
- Allan Almbjerg A/S, Birgitte Henningsen MAA
- Ydelser
- Totalrådgivning, udarbejdelse af helhedsplan, tilstandsvurdering, beboerworkshops, projektforslag, udbud i totalrådgivningskonkurrence, efterfølgende bygherrerådgivning inkl. deltagelse i projekteringsmøder. Tillægsopgaver i fm. renovering: Udbud af genhusnings¬pavilloner, udbud af flytteopgave samt udarbejdelse af beboerinformation.
- År
- Renovering er projekteret 2014-16, Byggeperiode 2016-2022
- Anlægssum
- 235 mio. kr.