Normal Logistikpark Hedensted
Arkitektfirmaet Frost Larsen er arkitektrådgiver på det nye lager og administration for Normal A/S, som allerede skyder op langs E45.
De 6 lagerenheder m. plads til bl.a. farligt gods, indskudt mezzanin og uendelige reolrækker samt administrationens 3 etager udgår samlet set ca. 80.000m2 brutto.
Administrationsafsnittet er placeret centralt mod øst og udgør via et adgangstårn og gangbro en samlet ankomst for alle ansatte. Administrationen rummer åbne kontorlandskaber, gruppe- og fokusrum, opholds- og loungeområder, fælles kantine og produktionskøkken, fleksible konferencelokaler og to store ovenlys og gennemgående atrier bidrager med ekstra dagslys.
Administrationsbygningens, og de to speditionskontorer langs slusefacaden, ”curtain-wall” facade giver glas fra gulv til loft, og med et søjle-bjælkesystem bliver kontor og personale faciliteterne lyse og rumlige med stor grad af fleksibilitet. Centralt placeret og i koblingen mellem administration og lagrene disponeres der med omklædning og badefaciliteter samt fitness til de mange ansatte. 3 tagterrasser med adgang fra 1. og 2. sal giver mulighed for en pause og et flot kig mod øst og grønne enge. Hele lagerets tagflade indrettes med solceller og ovenlys.
Projektet projekteres og udføres også for opnåelse DGNB Guld certificering, A. Frost Larsen har ud over arkitektprojekteringen varetaget projekteringsledelsen.
Opgaven er vundet i konkurrence med BASE Erhverv A/S som totalentreprenør og en rådgivergruppe bestående af Rønslev Aps, Spangenberg & Madsen Rådgivende Ingeniørfirma A/S, K-LAR og Arkplan Landskabsarkitekter.
Byggeriet forventes afleveret ultimo 2022 iht tidsplanen.
- Sted
- Kildeparken 36, Hedensted
- Omfang
- 80.000 m2
- Bygherre
- Normal A/S
- Team
- BASE Erhverv A/S, Rønslev Aps, Spangenberg & Madsen Rådgivende Ingeniørfirma A/S, K-LAR, Arkplan Landskabsarkitekter
- Ydelser
- Arkitektrådgivning, projekteringsledelse
- År
- Ultimo 2022