SDK logistikterminal Malmø
Arkitektfirmaet Frost Larsen har tegnet en ny logistikterminal i Malmø for SDK, en af Skandinaviens førende indenfor shipping og logistik.
Bygningsanlægget består af en logistikhal på 10.000 m2 og en cross-docking terminal på 6000 m2 placeret ortogonalt på hinanden for optimering af både det interne flow imellem, og tilkørselsmuligheder til, de to haller. Desuden består projektet af en administration på 2200 m2 i 3 etager, der er placeret fritliggende i grundens sydøstlige hjørne, hvorfra man kan overskue livet og aktiviteten omkring terminalen og logistikhallen. Administrationsbygningen tænkes indrettet med et stort åbent atrium til øverste etage.
Bygningsanlæggets tidløse og neutrale design indskriver sig naturligt i den skandinaviske kontekst, og med mulighed for udvidelse af alle 3 bygningskroppe har virksomheden de optimale rammer for en fortsat vækst og videreudvikling.
- Sted
- Skabersjövägen, Malmø, Sverige
- Omfang
- 18.200 m2 + ca. 15.000 m2
- Bygherre
- SDK Group
- Ydelser
- Forarbejder, grundanalyser, skitseforslag
- År
- 2020
- Anlægssum
- -