Skanderborg-Hørning Fjernvarme, Ny Administrationsbygning
Den nye administrationsbygning for Skanderborg-Hørning Fjernvarme er med sin placering ud mod Ladegårdsbakken et synligt landemærke, der bidrager positivt til området.
Oplevelsen udefra Ladegårdsbakken er en bygning med et præcist gavlmotiv beliggende i et grønt omfavnene stykke natur. Bygningen indpasser sig i og komplementerer det omgivende erhvervsområde, samtidig med den fremstår som et iøjenfaldende pejlemærke for Skanderborg-Hørning Fjernvarme.
Det kommende nye varmepumpeanlæg og inddragelse af de eksisterende bygninger til driften giver i fremtiden et mere levende og dynamisk område, hvorfor bygningen er tænkt med en høj grad af åbenhed, imødekommenhed og transparens mod og for invitation af omgivelserne.
Huset placeres midt imellem to branddamme, der bliver særligt centrale i bygningens disponering af åbenhed, idet de inddrages aktivt i et kig og oplevelsen indefra den enkeltes arbejdsstation og det fælles spiserum.
På denne måde trækkes de ydre kvaliteter med ind og på tværs af bygningen. Huset åbner sig op i alle retninger sikrer ikke kun ind/ud-kig for personale men også forbipasserende, som får et glimt af livet i bygningen via de store vinduespartier. Og når det er mørkt udenfor vil bygningens indre lyse op ud mod Ladegårdsbakken.
Et motiverende og tydeligt organiseret hus, der bidrager til det gode arbejdsmiljø, de nære omgivende uderum, ankomsten og ansigtet mod Ladegårdsbakken. Med en bygning i to fulde etager understøttes det interne arbejde i de forskellige afdelinger og samtidig styrkes samarbejdet på tværs heraf med rumlige sammenhænge og fælles faciliteter disponeret på begge etager. Det er et dynamisk og fleksibelt hus, hvor der er plads til de forskellig-artede funktioner som de to afdelinger har, samtidig med det daglige samarbejde mellem afdelingerne understøttes. Personalets velfærd, funktionalitet, fleksibilitet og gode arbejdsforhold for det tætte samarbejde mellem distributions- og administrationsafdelingen i hverdagen prioriteres.
- Sted
- Ladegårdsbakken, Skanderborg
- Omfang
- 550 m2
- Bygherre
- Skanderborg-Hørning Fjernvarme
- Team
- EMR Murer og Entreprenør A/S, Drias rådgivende ingeniører A/S
- Ydelser
- Konkurrenceforslag
- År
- 2022