Spurvetoften, Brejning
Byggeriet omfatter 38 almene plejeboliger til psykisk og fysisk handicappede.
Arkitektfirmaet har stået for totalrådgivning i forbindelse med nyopførelse af et botilbud til 38 beboere med autisme eller sammenlignelige udviklingsforstyrrelser. Byggeriet er beliggende på H.O. Wildenskovsvej, Brejning. Boligerne er opført som almene boliger med tilhørende fællesarealer og servicearealer.
Byggeriet er udformet i et moderne formsprog, hvor lys, tilgængelighed og tæt kontakt til udearealer for den enkelte beboer, har haft stor betydning for det samlede udtryk. Byggeriet er opført med facader i blank teglmur og med vinduer i træ/alu-system, for at tilgodese lave drifts- og vedligeholdelsesomkostninger.
Projektet er opført som Lavenergiklasse 2, og er opført indenfor rammebeløbet for alment byggeri.
- Sted
- Brejning ved Vejle
- Omfang
- 2.940 m²
- Bygherre
- Vejle Kommune
- Team
- Arne Elkjær A/S, Birgitte Henningsen MAA
- Ydelser
- Totalrådgivning, herunder projektforslag, for-/hovedprojekt, udbud i fagentreprise, byggeledelse og fagtilsyn i udførelsesfasen samt 1-års gennemgang
- År
- 2009-2012
- Anlægssum
- 60,8 mio. kr.
- Præmiering
- 1. præmie i totalrådgivningskonkurrence