Vandværk, Jelling
Vandværket har en flot placering på kanten mellem by og land.
Mellem boligområder og de grønne arealer med fodboldbaner og historiske oldtidsminder i form af en gravhøj syd for vandværksgrunden. Formgivningen af det nye vandværk er sket med stor hensyntagen til nabobebyggelsen ved sin placering, skala og udformning. Der tages i videst muligt omfang hensyn til udsigt fra boligerne ud over de grønne områder omkring. Bygningen har omtrent samme placering som det eksisterende vandværk. Derved kan det udnyttes at vandet ind fra boringer til vandværket og drikkevand ud til forbrugerne er placeret omtrent de samme steder som i dag.
Gulvniveau i vandbeholdersalen er nedgravet 2,4 m i forhold til omkringliggende terræn, dermed opnås en lavere bygning der i skala og volumen er tilpasset omgivelserne. Bygningen tilpasser sig grundens kileform, vandværket får et dynamisk og let udtryk derved. Bygningen er som en åben portal med kig igennem, som en ”teltdug ” spændt ud over vandbehandlingen, som et tyndt beskyttende lag mod vejrliget. De to gavle er lukkede med glasfacader og har således stor gennemsigtighed og mulighed for indkig. Her er det ønsket at præsentere og fortælle om vandets vej til forbrugerne – og ikke gemme det væk. Vandet er en vigtig ressource som er værd at værne om.
- Sted
- Fårupvej 32, Jelling
- Omfang
- 423 m²
- Bygherre
- Jelling Vandværk
- Team
- KEMIC vandrens A/S
- Ydelser
- Konkurrenceforslag
- År
- 2016
- Anlægssum
- -