Ved Kirken, Mårslet - visualisering

Ved Kirken, Mårslet

Botilbud Mårslet består af 28 moderne 2-rums handicapboliger disponeret i 4 selvstændige boligklynger baseret på leve-bomiljøprincipperne med tilhørende service- og centerfaciliteter i selvstændig bygning. Botilbuddet er døgnbemandet og henvender sig til udviklingshæmmede borgere med varig og betydelig nedsatte kognitive, sproglige, motoriske og social funktionsevner. Der er således tale om beboergrupper med vidt forskellige behov for behandling, pleje og omsorg.

Projektet ny fortolker de fysiske rammer til borgere med udviklingshæmning og genfortæller de humanistiske og arkitektoniske kvaliteter i en moderne, tæt og tryghedsskabende arkitektur med tegl, zink og træ som de gennemgående materialer, der kan lede tanken hen på den klassiske landsby organiseret langs en bygade med en kerne af offentlige funktioner placeret centralt i form af fælleshuset.

Den humane landsbyskala respekteres og fortsættes med bygninger i én etage med asymmetriske gavlmotiver. Skalaen nedbrydes tillige ved at dele boligklyngerne op i mindre længehuse, bestående af 2 til 3 boliger der igen underdeles i tydeligt aflæselige individuelle boliger med egne karnapper, terrasser, ”siddemure” og mulighed for eget udedepot. Boligernes havefacader gives tillige en farvemæssig variation fra boligklynge til boligklynge.

Ved Kirken, Mårslet - visualisering inde
Sted
Ved Kirken, Mårslet
Omfang
2726 m²
Bygherre
Aarhus Kommune
Team
Arne Elkjær A/S, Birgitte Henningsen MAA
Ydelser
Konkurrenceforslag totalrådgiverkonkurrence
År
2016
Anlægssum
-
Præmiering
2. præmie i totalrådgiverkonkurrence.
Ved Kirken, Mårslet - aerial